#75 Er naturlig dumhed bedre end kunstig intelligens?
Amos Tversky, den mindre kendte af nobelprismodtager-parret Kahnemann og Tversky, er en gang citeret for at sige om sine studier:
"My colleagues, they study artificial intelligence; me, I study natural stupidity."
Alle, der kender til teorien om System 1 og 2, Prospect Theory, ideen om Bounded Rationality osv. vil kunne genkende sandheden i det udsagn.
Intelligens, defineret som en eller anden form for biologisk funktion i mennesker og derfor noget, der kan beskrives som at være en del af menneskers “natur”, er ikke karakteriseret ved at være enkel og lineær. Selv de mest intelligente mennesker lider af forskellige bias og alle bruger vi tommelfingerregler, eller “heuristikker”, til at forstå vores omverden og foretage valg.
Når man læser om udviklingen i kunstig intelligens, LLM’er, ChatGPT og hvilken ny sprogmodel, der er den bedste, så handler det ofte om mere data, mere rationel tænkning, mere computerkraft, højere F-score osv. Men hvis målet er at skabe en generel kunstig intelligens (AGI), der nærmer sig et menneskes evner, bør systemerne måske få indbygget en form for “naturlig dumhed”, som Tversky kalder det.
Når techbloggeren Benedict Evans taler om udviklingen indenfor AI og rejsen mod AGI er en af hans primære pointer, at problemet med at skabe en kunstig generel intelligens er, at vi ikke har en entydig definition på hvad intelligens faktisk er. Tverskys citat minder os netop om, at det vi kalder “menneskeligt” og det vi kalder “intelligent” er to meget forskellige ting. Så hvad er det vi forventer en AGI er eller skal være? Noget der er menneskeligt? Eller noget der er intelligent?
I min verden (den kreative branche) taler vi meget om AI og AI-redskabernes evne til at assistere “den kreative proces”. AI-redskaberne er fremtiden, det er der ingen tvivl om. Vi er faktisk kommet så langt, at en ny demo af en videomodel ikke længere kan overraske os med sin gengivelse af virkeligheden. Det er blevet en del af vores hverdag - og alle løber hurtigt for at integrere værktøjerne i udviklings og produktionsprocesserne.
Men den kreative proces er ikke kun produktion. Det er også idé. Og hvor produktion, (og optimering af produktionsomkostninger) kan optimeres igennem en øget “intelligens”, tror jeg at bedre idéer også kræver en øget “menneskelighed” - altså en bedre evne til at være naturligt dum.
Det er en skør tanke, men det rimer meget godt på en af de mest umiddelbare og menneskelige reaktioner jeg har oplevet, at jeg selv og kolleger kan have, når vi får præsenteret en god kreativ ide: “Ej hvor er det dumt. Men ej hvor det godt.”
Det rimer også på en af de grundlæggende indsigter i kreativitet, som jeg har nævnt flere gange: At det modsatte af en god ide godt kan være en anden god ide. (Men at den modsatte ide netop ofte føles “dum” fordi den er det modsatte - men at den også er rigtig fordi den er god.)
—
Produktion eller eksekvering er en form for teknisk proces, hvor god kreativitet handler om godt håndværk - men god kreativitet i idé-fasen er noget andet. Noget mere dumt.
Om en AI kan skabe ideer, der er lige så gode, som dem et menneske kan skabe, tror jeg kan være svært for os at vurdere. En ide fra AI kommer idag ikke uden en prompt. Og en prompt kan jo sagtens være menneskelig og dum - og deraf få AI’en til at give et svar, der efterligner den menneskelighed eller dumhed. Men det er stadig mennesket, der tilføjer det menneskelige eller dumme til processen - og deraf måske netop mennesket, der er ophavsmand til ideen? Så hvornår er en AI lige så god til ideer som mennesker?
Måske når den bliver mere naturligt dum end kunstigt intelligent?
Sommeren står for døren - og i den anledning får du her et par forslag til god sommerlæsning. Alle har boganbefalinger og der findes ikke noget mere typisk end en liste af gode bøger til sommerferien - men for dig, der læser mit nyhedsbrev og synes det er interessant får du her et par bøger som forslag. Nogle har jeg nævnt i nyhedsbrevet fra tid til anden - andre er nye. Alle kan findes på saxo.com
The Undoing Project af Michael Lewis. Link
Micheal Lewis, ham med Moneyball, The Big Short osv. har skrevet en bog om partnerskabet mellem Tversky og Kahnemann. En fin og let indføring i deres teorier og arbejde - men i langt højere grad også et smukt portræt af et livslangt venskab på godt og ondt.
Alchemy af Rory Sutherland. Link
Rory er nok den person jeg nævner oftest - og denne bog er den mest interessante bog, der er skrevet i mange år. Rory kombinerer indsigter fra mange forskellige videnskaber i hans forsøg på at vise, hvordan den menneskelige evne til at “finde på“ kan føles som den rene alkymi. Og så er han virkelig sjov.
The Economic Naturalist af Robert H Frank. Link
Som en slags forløber til Rorys bog er The Economic Naturalist en humoristisk gennemgang af hvordan forskellige økonomiske teorier kan forklare de ting i vores hverdage, der netop føles naturligt dumme. Som hvorfor juleslikken allerede kommer til salg i butikkerne i September? Eller hvorfor kamikaze-piloter bruger hjelme?
Fooled by Randomness af Nicholas Nassim Taleb. Link
Talebs forfatterskab er nok det, der har gjort størst indtryk på mig og min tænkning. Han er også en af dem Rory Sutherland ofte refererer til. Fooled By Randomness er ikke den mest kendte bog af Taleb (det er nok The Black Swan), men den er første del af hans Incerto-serie, og et bedre sted at starte end The Black Swan. Stilen er ikke for alle, men jeg synes han skriver morsomt.
—
God sommer fra Komma. Jeg håber du nyder den, får læst en masse - og måske får en masse gode (dumme) ideer.